Spar 300 kr. på alle bærbare med rabatkoden EFTERÅR25 til og med 19/10.

Handelsbetingelser

Virksomhedens juridiske navn og adresse:

Preloved ApS
Rosbjergvej 22G, Årslev
8220 Brabrand

CVR: 43029991
Tlf: 91 11 68 33

E-mail: info@prelovedelectronics.dk

Produkter
Preloved Electronics sælger såkaldt refurbished elektronik, som er brugt og istandsat. Alle produkter gennemgås af erfarne fagfolk, inden vi sælger dem videre via hjemmesiden.

Udover brugt refurbished elektronik sælger vi også diverse nyt tilbehør såsom covers, opladere og beskyttelsesglas.

Betaling
Preloved ApS modtager online betalinger med MobilePay, Visa, Mastercard, Google Pay og Apple Pay.
Vi modtager desuden delbetaling/udskudt betaling via Anyday, Klarna og Viabill.

Betaling vil først blive trukket på din konto, når den fysiske vare afsendes.
Alle beløb på hjemmesiden er inklusiv alle skatter og afgifter.

Bemærk: Vi sælger primært brugte produkter med almindelig dansk salgsmoms, men benytter os også af brugtmomsordningen. Det vil tydeligt fremgå af den tilsendte kvittering, hvis en vare er solgt via brugtmomsordningen. Ønsker du på forhånd at vide, om en specifik vare sælges via brugtmomsordningen, er du meget velkommen til at kontakte os.

Valuta: Denmark – Kroner (DKK)

Preloved ApS benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL-protokol, hvilket betyder, at dine data er sikre og ikke kan læses af andre udefrakommende.

Ved betaling med Anyday hæver vi den første betaling, når varen afsendes. Derefter betaler du en månedlig ydelse den sidste hverdag i de næste tre måneder. Denne ydelse afhænger af din ordretotal og betalingsplan. Såfremt du betaler alle rater til tiden, er der nul renter og gebyrer. Hvis du returnerer dit køb, vil din aftale med Anyday automatisk ophøre.
Læs mere om vilkår for brug af Anyday her: https://da.anyday.io/terms-conditions/shopper

Levering
Leveringstiden for din ordre er 1–3 hverdage. Vi bestræber os altid på at levere så hurtigt som muligt. I særlige tilfælde kan der være længere leveringstid end 1–3 hverdage – i disse situationer vil vi bestræbe os på at holde dig bedst muligt opdateret.

Preloved ApS afsender varer med GLS. Har du et specielt ønske om et andet transportfirma, så kontakt os gerne for at arrangere dette.

Fragten er altid gratis ved køb over 349 DKK til pakkeshop og til erhverv. Hjemmelevering med omdeling koster 29 DKK. Hvis dit køb er på under 349 DKK, vil fragten blive beregnet ud fra, om vi skal sende med eller uden omdeling, samt om denne omdeling sker til en privat- eller erhvervsadresse.

Afhentning
Ordreafhentning på vores adresse i Brabrand (Årslev) er mulig efter aftale.

Åbningstider for afhentning er som udgangspunkt hverdage mellem kl. 09.00 og 14.00 (eller efter aftale – forhør dig gerne).

Det er vigtigt, at du kontakter os angående afhentning og tidspunkt, da der ikke altid er nogen på adressen. Du kan med fordel kontakte os via chat, e-mail eller telefon for at aftale nærmere.

Afhentning er altid gratis.

Fortrydelsesret
Hos Preloved Electronics skal det være nemt og trygt at handle. Derfor har du altid 14 dages fuld returret på alle varer købt via prelovedelectronics.dk – både som privat- og erhvervskunde.

Den 14-dages periode starter den dag, hvor ordren er leveret.

For ordrer foretaget mellem den 1. november og 24. december tilbyder vi en udvidet byttefrist frem til den 20. januar.

Eventuelle omkostninger til returnering afholder du selv (fragt).

Ønske om fortrydelse skal aktivt meddeles os senest 14 dage efter levering – og varen skal være os i hænde senest 14 dage efter, at du har informeret os om, at du ønsker at benytte fortrydelsesretten.

Du skal sende din henvendelse skriftligt til info@prelovedelectronics.dk
, hvor du tydeligt angiver, at du ønsker at fortryde købet samt dit ordrenummer. Det er vigtigt, at vi bekræfter modtagelsen af din besked, så du er sikker på, at din henvendelse er registreret korrekt.

Returadresse (med omdeling):
Preloved ApS
Spiræavej 35
8462 Harlev J

Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt til pakkeshop.

Ikke-afhentede pakker
Hvis du ikke får afhentet din pakke, og den automatisk sendes retur til os af fragtfirmaet, betragtes dette ikke automatisk som en retur eller fortrydelse af købet.

For at benytte fortrydelsesretten skal du aktivt kontakte os skriftligt på info@prelovedelectronics.dk
 inden for fortrydelsesfristen – og afvente, at vi bekræfter modtagelsen af din besked.

Vi kan kun behandle og refundere returpakker, hvor vi på forhånd har modtaget og bekræftet information om returneringen.

Pakker, der returneres automatisk uden aftale, registreres ikke som retur, og der sker ingen automatisk tilbagebetaling.

Eventuelle ekstra fragtomkostninger, som fragtfirmaet opkræver for at sende pakken retur til os, fratrækkes, hvis en tilbagebetaling senere aftales.

Varens stand ved returnering
Du er velkommen til at prøve og teste produkterne grundigt, så du kan sikre dig, at de lever op til dine forventninger. Du hæfter dog for enhver værdiforringelse, som skyldes anden eller mere omfattende brug end nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.

Hvis varen er brugt ud over dette, betragtes den som brugt og af forringet værdi. Ved fortrydelse af købet kan du derfor få en mindre del – eller i visse tilfælde intet – af købsbeløbet retur. Det er Preloved ApS, der vurderer varens stand ved modtagelse.

Garanti og reklamationsret
Hos Preloved Electronics giver vi 24 måneders garanti – dog kun 12 måneder på batterier.

Selvforskyldte fejl dækkes ikke, herunder:

Normal slitage

Skader i glas

Hvis produktet har været fysisk åbnet eller repareret af kunden selv eller tredjemand

Hvis produktet er beskadiget som følge af uagtsomhed

Hvis produktet har tegn på at have været tabt eller ramt noget

Hvis produktet har en vandskade eller følgeskader deraf

I tilfælde, hvor vores garanti ikke dækker, følger vi naturligvis den danske købelov og giver 2 års reklamationsret på produkter i henhold til denne. Reklamationsretten gælder for alle fejl i software, materiale og fabrikation.

Reklamationer og garantisager vedrørende fejl og mangler skal meddeles til Preloved Electronics i rimelig tid efter varens modtagelse. Her anses maksimalt to måneder som rimelig tid, medmindre andet er aftalt.

Reklamationen frafalder ved forkert eller ualmindelig betjening af produktet.

Ved returnering bedes du på forhånd kontakte os på info@prelovedelectronics.dk
.
Reklamationer modtages ikke, hvis disse er sendt på efterkrav.

Preloved Electronics forbeholder sig retten til at tage et undersøgelsesgebyr på 250 DKK i tilfælde, hvor et produkt er sendt til os, og hvor garantien eller reklamationsretten ikke kan benyttes eller er udløbet.

Varernes stand
Hos Preloved Electronics arbejder vi med tre forskellige standsdefinitioner, som du kan læse mere om herunder.

Der er i branchen og blandt vores konkurrenter efterhånden ved at danne sig en “standard” (Grades), som vi forsøger at efterligne, så det som kunde er muligt at sammenligne stand fra webshop til webshop.

Vi har som udgangspunkt valgt ikke at sælge varer, som ikke er i minimum “rimelig” stand, da vi hellere vil reparere produkterne, så de fremstår bedre, end at sælge dem i dårlig stand. Indimellem kan der dog være produkter, som er umulige eller uforholdsmæssigt dyre at reparere – disse sælges i vores outlet-kategori, hvor vi altid specifikt beskriver årsagen.

Vores tre standsdefinitioner:

Brugt – Som ny (Grade A)
Produktet virker perfekt.
Fremtræder som nyt – kan dog have helt små beskedne ridser, som kun ses meget tæt på.

Brugt – Meget god (Grade B)
Produktet virker perfekt.
Fremtræder i flot stand, men har mindre skrammer og/eller ridser, som ikke skæmmer.

Brugt – Rimelig stand (Grade C)
Produktet virker perfekt.
Fremtræder i brugt stand med eventuelle ridser og skrammer samt eventuelt mindre buler i rammen og/eller lakering. Produktet vil dog overordnet fremstå godt.

I nogle tilfælde kan produkter have små spor af fjernede tyverimærkninger, indgraveringer eller lignende fra tidligere ejere. Årsagen er, at vi ofte køber produkter fra virksomheder, når de skifter til nyere modeller. Indimellem har disse virksomheder benyttet sig af mærkning.

Kunde- & privatlivspolitik
Vi videresælger ikke personlige oplysninger og videregiver ikke dine personlige oplysninger til andre. De er kun registreret i vores kundekartotek. Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger.

For at du kan indgå aftale med Preloved ApS, har vi brug for følgende oplysninger:
Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mailadresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Personoplysningerne registreres hos Preloved ApS og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sker det altid ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

Direktøren og de ansatte hos Preloved ApS har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Som registreret hos Preloved ApS har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven, og henvendelse herom rettes til info@prelovedelectronics.dk
.

Cookies
På http://prelovedelectronics.dk
 anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dens funktionalitet og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer. Se vejledningen på Webshop Cookies og Privatlivspolitik.

Log-statistik
Vi bruger en log-statistik på http://prelovedelectronics.dk
, hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra, og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere Preloved ApS’s hjemmeside.

Klagemuligheder
Klager over produkter kan sendes til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.forbrug.dk

For EU-borgere uden for Danmark skal klager sendes via EU-Kommissionens online klageplatform:
ec.europa.eu

Ved klage skal vores e-mailadresse angives: info@prelovedelectronics.dk
 samt hjemmesiden, du har købt varen på.